lørdag den 24. november 2012

Kjole med fald - mønsteroptur

I morges fik jeg fuldt udbytte af ungernes morgentv-kiggeri. Det tog akkurat lige så lang tid at sy kjolen herunder. Halvanden time, vil jeg tro. Ergo - et super enkelt og let tilgængeligt projekt.

Kjolen er syet i en kraftig polyesterjersey ud fra et af Onions mønstre. Faktisk en buskedragt, men da jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg ville få brugt den, valgte jeg at sy en "nederdel" på i stedet for bukser.
Hvis jeg havde vidst på forhånd, at det skulle være en kjole, havde jeg nok syet kjolens for- og bagstykke i ét i stedet for overdel og skørt, som syes sammen.

Jeg er især ret vild med overdelen på kjolen. Den falder rigtig pænt og gør noget godt for en flad en som mig:-) Jeg overvejer kraftigt at kaste mig ud i at sy en overdel - uden hverken ben eller skørt - og en buksedragt. Måske petroliumsfarvet med karrydetaljer ligesom Willis nye bukser.


 Løbegang med elastik, så kjolen også sidder pænt uden bælte :-)

10 kommentarer:

  1. Virkelig flot!!
    Vandfaldet er helt perfekt!
    Kh Catrine

    SvarSlet
  2. Wow hvor er den flot! Du er så sej:-)

    SvarSlet
  3. Den er virkelig fin. Jeg er vild med faldet på kjolen. Sådan en tror jeg da lige jeg skal have på min lange to-do liste :-)

    SvarSlet
  4. Den er virkelig smuk til dig, Maria - og lige dig.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  5. Tak, hvor er I søde. Faldet var virkelig nemt at lave - til min store overraskelse - så det tror jeg også, jeg skal prøve igen. Kh Maria

    SvarSlet
  6. Wauw altså Maria, hvor er den lækker!!

    SvarSlet
  7. Det er SÅ flot!
    Nu har jeg endelig fået købt buksedragtemønsteret med henblik på at sy en 'Maria-kjole' med fald og elastik i livet - men hvor meget stof og hvilken slags har du brugt?

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...