søndag den 21. oktober 2012

Bluse med retroskuldre

Kender I det, når man selv synes, at man har syet så fin, så fin en ting, men at den overhovedet ikke falder i god jord hos den tiltænkte modtager?!!

Det sker tit her. Især med Liva (for 6 årige piger er skam ikke så lette at behage).  Derfor tænkte jeg, at det måtte være det letteste at tage billeder af Willi med blusen på, for selvom den er lidt stor til ham, er det stadig nemmere at se, hvordan den ser ud, når den ikke bare hænger slapt på en bøjle. Men det er skam slet ikke så let at fange en sørøver. Heller ikke med et kamera..

Med Liva var det helt umuligt. Hun kunne absolut ikke lide den gule, lidt høje hals. "Den kvaaaaaler mig" - mente hun. Billederne taler vist for sig selv.

Til sidst endte jeg med at klippe den gule rib af, gøre halsåbningen større og afslutte med sort ribkant. Hvis succeskriteriet er, at blusen ikke skal ende bagerst i skabet, var det vist et godt træk :-)

Blusen er syet af en sort, let isoli fra Stof 2000, skuldrene er af det smukke isoli-lignende vintagestof, som jeg fik fingrene i tidligere på året, og kanterne er af sort og karrygul bredriflet rib.











5 kommentarer:

  1. åh nu skal de frøkener altså stoppe med at have deres egne meninger!!! Nå det sker nok ikke. Jeg kender det kun alt for godt!!
    Gode billeder...de taler for sig selv :-) Din datter er smuk og har et meget letaflæseligt kropssprog :-)
    Jeg er ret vild med blusen!! Den er sej!
    Kh Viola

    SvarSlet
  2. Det kender jeg godt, det med at fange tøsen (eller knægten) med den nye fine kreation mor har lavet på. Not easy.
    Den er rigtig fin den bluse. Skønne detaljer.

    SvarSlet
  3. Tak I to. Og ja, det er da lidt af en kunst at få ens unger til at have samme smag som én selv OG til at elske at lege model for mor og blogland ;-) Kh M

    SvarSlet
  4. Haha, hvor er det skønt med før-og efter billederne af Liva :-) Det med de stærke meninger kender jeg ALT for godt.... Blusen er rigtig fin - både med gul og sort hals! Lækker detalje med skuldrene!

    SvarSlet
  5. Tak søde Bodil. Ja, stærke meninger er noget værre noget ;-) Men selvom det kan være svært for forældrene, er det nok meget sundt for vores børn, at de kan sige fra... Kh M

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...